mandag den 2. april 2012

Mandelbunde


  • Jeg har brugt denne opskrift til en bryllupskage hvor det skulle være lidt ekstra lækkert, og de var super gode. Opskriften er til 15 bunde, jeg lavede dog kun halv portion. 

    • 750 g finthakkede smuttede mandler
    • 250 g groftrevet ren, rå marcipan
    • 125 g kartoffelmel (1¾ dl)
    • 100 g hvedemel (1¾ dl)
    • 5 tsk bagepulver
    • 20 æggehvider - evt. pasteuriserede (ca. 6½ dl)
    • 625 g sukker

    Bland mandler, marcipan, kartoffelmel, hvedemel og bagepulver. Fordel blandingen i 2 store skåle. Pisk 10 af hviderne stive i en skål. Tilsæt halvdelen af sukkeret og pisk i yderligere ca. 2 min. Vend de piskede hvider i den ene mandelblanding. Pisk resten af hvider og sukker og vend det i den anden mandelblanding.
    Pensl 3 springforme (ca. 24 cm, 22 cm og 20 cm i diameter). Læg bagepapir i bunden af formene.
    Kom ca. 200 g dej i den store form. Bag bunden midt i ovnen. Kom imens ca. 150 g dej i den mellemstore form og ca. 100 g dej i den lille form. Bag derefter bundene midt i ovnen, ca 30 min ved 150 grader. Fortsæt med resten af dejen til der er 5 bunde i hver størrelse - pensl formene og skift bagepapiret hver gang. Vend bundene ud på et stykke sukkerdrysset bagepapir - på en rist. Fjern det bagepapir som sidder på bundene og lad dem køle af.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar