onsdag den 1. august 2012

How to: Liggende elefant

Jeg skal lave en dåbskage til på lørdag, og på den skal der bl.a. en liggende elefant. Jeg har netop lavet elefanten og tog følgende billeder til en lille how to, hvis nogle skulle kunne bruge det. Elefanten kræver tørre-tid, så lav den i god tid, gerne 1-2 dage i forvejen!

Start med at trille 9 kugler: 1 til hovede, 1 til krop. 1 til snabel, 2 til ører. 2 til arme og 2 til ben. Form hovede og krop som du synes og lim hovedet fast til kroppen med lidt vand. 


For at forme ørene bruger jeg min "ballon-tool". Tryk først bolden flad med fingeren og form det derefter med kuglen ved at køre i runde bevægelser. Prøv at sætte øret på så du er sikker på kanten former sig efter hovedet, som jo buer lidt. Tag en klat hvid fondant og lav en lillebitte kugle og gør så på sammem måde som før, bare indeni det øre du lige har lavet, for på den måde at få lavet det hvide i øret. Lad nu ørene tørre helt inden de sættes på. 

Rul din kugle til en lang pølse, som skal blive til snablen. Brug den lille kugle på "ballon-tool" til at skabe et hulrum for enden af snablen, som vist på billedet. Tril en tandstik blidt langs snablen, der hvor du synes der skal være folder. Lav den yderste rille lidt dybere sådan at du kan folde enten på snablen lidt. Sørg for enden passer til hovedet, ellers skær den til. Lad tørre :)

Lav to ben og to arme, som du synes de skal være. Mine er meget simple, jeg har blot formet et rektangel,  lavet en dyb rille med min tandstik og derefter formet lidt som jeg syntes. Sæt snabel+ben og arme til og lad det hele tørre.
Lav en lille "dut" til hår og evt. en hale. 
Tilføj billedtekst

Skær to hvide øjne ud i fondant og tegn sort på det med enten en spiselig kagetusch, eller med en alm. kuglepen - hvis du bruger kuglepen skal man selvfølgelig ikke spise det ;-) Jeg bruger det dog tit, da jeg alligevel synes pynten er for hård til at spise. Når ørene er HELT tørre limes de på hovedet med lidt vand. Done :)























Ingen kommentarer:

Send en kommentar