mandag den 2. april 2012

Citron- eller limemousse

Denne her er altid en sikker vinder, specielt i en lidt tung kage som f.eks. chokoladekage.

4 dl piskefløde
4 dl cremefraiche
1,5 dl sukker
1,5 dl citron- eller limesaft (kan varieres efter hvor frisk man vil have den)
6 blade husblas

Fløden piskes til skum. Husblassen sættes i blød i et glas med koldt vand. Cremefraiche og sukker piskes sammen på laveste trin så sukkeret opløses.
Ca. halvdelen af citronsaften varmes langsomt op og husblassen krammes fri for vand og smeltes i. Tilsæt resten af citron- eller limesaften - når den er lunken hældes den i cremefraichen. Vend tilsidst flødeskummet i.

Moussen er lidt tid om at sætte sig, så jeg lægger den altid i kagen og stiller det i køleskabet natten over - så er kagen klar til dekorering næste morgen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar