onsdag den 9. maj 2012

Chokoladepynt

Jeg har aldrig lavet pynt af chokolade før, men det er faktisk rigtig sjovt og helt ligetil - det skal jeg helt sikkert lege lidt mere med i fremtiden.

Et godt tip til at smelte chokoladen:
Kom smeltechokolade i en alm. plastikpose og bind en stram knude (det er vigtigt der ikke kommer vand ind). Læg posen i en gryde med vand og varm langsomt vandet op (det må endelig ikke koge). Når det hele er smeltet klippes et lille hul i hjørnet af posen (meget lille, du kan altid gøre det større). Bind knuden op igen, så luften kan komme ud. Wupti, og så er du klar til at lave sprøjtepynt.
Jeg har både sprøjtet det ovenpå fondant og direkte på bagepapir.

Når du sprøjter på, så er det lettest at holde posen ca. 1 cm fra pladen og nærmest "tegne" i luften og lade chokoladen falde ned på pladen selv - så bliver det flottest.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar