onsdag den 9. maj 2012

Nemme boller!

Jeg elsker de her boller og samtidig er de bare super lette at lave, da de ikke skal æltes 

Til ca. 10 stk (rimelig store)

7 dl lunkent vand
ca 20 gram gær
2 tsk salt
2 spsk sukker
3 dl havregryn
ca. 650 gram hvedemel (jeg vejer aldrig af, men kommer bare mel i til dejen har den rette konsistens: den skal endelig ikke være for flydende, men skal stadig lige kunne røres med en ske - måske skal du lige prøve et par gange før du rammer den perfekte dej)

Gæren opløses i vandet. Tilsæt salt+sukker og herefter havregryn. Rør til sidst melet i. Drys mel hen over dejen og dæk skålen med film. Stil dejen i køleskabet, mindst 8 timer, gerne natten over.

Dyb en ske i et glas vand (efter hver bolle) og lav bollerne med en ske på bagepladen. De skal gerne være lidt høje, da de ellers kan blive flade, når dejen er lidt løs. Jeg lægger gerne to skeer ovenpå hinanden, så får de en god højde. 
Pensl med vand og drys med havregryn, sesam, birkes eller hvad du lyster. Bages ca. 20-25 min ved 250 grader (ikke varmluft). Kom evt. vand i et fad i bunden af ovnen, så bliver skorpen ekstra sprød.. mmm.. :) 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar